Billede beskrivelse

Forsommerens sidste o-løb

Mariager Fjord OK inviterer til forsommerens sidste orienteringsløb onsdag aften 19. juni i Mosely syd for Mariager

15. juni 2019 kl. 06.00

HOBRO: Mariager Fjord OK inviterer til forsommerens sidste orienteringsløb onsdag aften 19. juni i Mosely syd for Mariager.

Der er afmærkning på Vest Hem Vej, en sidevej til Randersvej 3 kilometer syd for Mariager, hvor starter går klokken 18, oplyser de to banelæggere fra klubben Jørn Blom og Jens Christensen.

Løbet er et 60 minutters pointløb. Deltagerne samler point ind ved at finde poster.

Som altid er det gratis at deltage, og du kan låne både kompas og elektronisk tidtagning af klubben.

Efter løbet er der tændt op i grillen, hvor der kan nydes pølser og brød og noget at drikke dertil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste