Der inviteres til debatmøde om nutidens og fremtidens gudstjeneste. Foto: Colourbox
Livet her

Debatmøde i Fræer - om gudstjenesten

KIRKEN: Torsdag 16. januar står ”den gode gudstjeneste” til diskussion

11. januar 2020 kl. 17:00

FRÆER: Torsdag 16. januar inviterer Skørping-Fræer sognegård, Fræervej 3, til debatmøde.

Her stiller de blandt andet spørgsmålene:

Hvad er en god gudstjeneste?

Og hvordan ser den gode gudstjeneste ud i fremtiden?

Det er således også nogle af de spørgsmål, som biskopperne har sendt ud til drøftelse i tre arbejdsudvalg, og som skal se på og vurdere, om gudstjenestens form og ritualer bør ændres.

Udvalgene har lavet tre rapporter og sender nu stafetten videre ud lokalt.

Stafetten gribes således denne aften, hvor der blandt andet skal diskuteres ud fra nogle samtalekort.

Efterfølgende sendes tankerne og overvejelserne videre til biskopperne og de tre gudstjenesteudvalg.

Debatmøde finder sted torsdag den 16. januar klokken 19 til 21.30.

Alle er velkomne!

Annonceret indhold

Nyeste