Billede beskrivelse

Bibliotek åbner en dør til afstressning

YOGA: Det foregår på Aalestrup Bibliotek onsdag 5. februar

31. januar 2020 kl. 13.50

AALESTRUP: Sammen med ”Bevæg dig for livet” inviterer Vesthimmerlands Biblioteker onsdag 5. februar til Aktiv Onsdag på Aalestrup Bibliotek.

Eftermiddagen vil byde på en introduktion til yogaens verden, og du kan samtidig blive klogere på, hvorfor det er så sundt at læse en god bog.

- Sammen med min kollega Eva Winther Dalby, der er projektleder for ”Bevæg dig for livet - Senior” i Vesthimmerland, fostrede vi idéen til Aktiv Onsdag.

- Vi vil gerne gøre en indsats for at udbrede kendskabet til både deres aktiviteter og bibliotekets tilbud.

- Ved at samarbejde om et fælles arrangement håber vi på, at flere får øjnene op alle de gode tilbud.

Og så gør det jo heller ikke noget, at vi hygger og har det sjovt samtidig, forklarer bibliotekar Randi Kristensen.

Første Aktiv Onsdag 5. februar handler om yoga og mindfullnes,.

Men hvis konceptet viser sig bæredygtigt, håber initiativtagerne på sigt at kunne lave flere Aktiv Onsdag-arrangementer.

Gratis billetter til arrangementet i Aalestrup kan hentes via bibliotekernes fælles hjemmeside vhbib.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste