Både Bies Rytmekor og Tina Siel giver koncert
To koncerter venter snart i Biecentret
HOBRO: To koncerter venter lige om hjørnet i Biecentret.
Søndag 24. november klokken 13 fyldes du med fornemmelsen af, at der er noget i luften.
Det sørger Gitte Johnsson med Bies Rytmekor for.
Sammen lover de en hyggelig eftermiddag i Biecentret.
Og da julen jo så småt på vej, tager de optrædende hul på forventninger med en gang god julestemning.
Når kaffebordet ved 14 tiden melder sig, byder Hobro Kirkes børne- og ungdomskor på luciaoptog.
Allerede døgnet derpå - mandag 25. november klokken 13 - melder sangerinden Tina Siel sig i akkompagneret selskab med og Knud-Erik Thrane.
Julesange med Tina Siel
Til den koncert skal du huske at købe billet i Biecentret (9711 5260).
Med sin fløjsbløde stemme og gode humør lokkes julestemningen påny frem i lyset.
Ved koncerten i Biecentret optræder Tina Siel og pianist Knud-Erik Thrane nemlig med julens sange.
Tilsat kendte sange som De Nære Ting - Smile - Du Kom Med Alt det der Var Dig - og mange flere.
Solisten har optrådt, siden hun var fem år - en overgang på sin fars restaurant i Sæby.
Populær i fjernsynet
Siden blev hun i 1995 blev opdaget af et pladeselskab i forbindelse med en optræden på Bakken i København.
Tina Siel har præsteret at få begge sine albums Grammy nomineret indenfor kategorien ”Årets Dansktop Udgivelse”.
Herudover udgav hun et forrygende flot julealbum i november 2000.
På TV har Tina Siel optrådt både på TV2 morgen tv og i DR´ s store Juleshow med Radiounderholdningsorkestret.
Dertil et par gange DR TV´s Fællessang på Bakken.
Endelig kan Tina Siel glæde sig over god respons på sin optræden i det seer-populære program ”Hit med Sangen”.