Axel Meilholm spiller mandag i Biecenteret
ALSIDIG: Den rutinerede jyske spillemand mestrer næsten hele repertoiret
HOBRO: I Biecentret i Hobro glæder de faste musikbrugere sig til snarligt besøg af Axel Meilholm.
Han dukker op mandag 3. februar klokken 13.30 for at spille og synge danske og udenlandske slagere.
Men også folk, country & western, irsk og skotsk folkemusik og meget andet.
Axel Meilholm er en glad, sjov og hyggelig spillemand som har spillet i 40 år.
40 år og over alt
Han har spillet Nordjylland og Midtjylland tyndt.
Der er stort set ikke det værtshus eller forsamlingshus eller den restaurant, Axel Meilholm ikke har og sunget spillet på med sin guitar
Han har også optrådt på festivalerne i Nibe, Skagen og på Samsø.
Masser af kendte sange
Den jyske spillemands repertoire byder på irsk, skotsk, amerikansk, dansk, norsk, svensk og såmænd også tysk folkemusik.
Tænk eksempelvis på bands og solister som Dubliners, Runrig, Johnny Cash, Bob Dylan, Creedence Clearwater Revival og Elvis Presley.
Eller hvad med danske koryfæer som Kim Larsen, Johnny Madsen, Lars Lilholt og John Mogensen.