Billede beskrivelse

Arosia Koret giver koncert i Hvornum Kirke

Arosia Koret fra Aars - synger søndag eftermiddag i Hvornum Kirke

19. november 2019 kl. 12.11

HVORNUM: Arosia koret giver søndag 24. november klokken 16 koncert i Hvornum kirke.

Koret, der er hjemmehørende i Aars, tæller to snese korister, hvis vokale arbejde og styres af dirigent Kim Bernt.

Han arbejder som organist i Malle, Vilsted og Ranum kirker.

Koret synger et bredt repertoire … lige fra danske evergreens, nyere populær musik, salmer over swingende gospel.

Nogle gange a capella – andre gange med klaver akkompagnement, og publikum vil også blive bedt om at synge med på et par fællessalmer.

Der er gratis adgang til koncerten.

Hvornum menighedsråd byder bagefter på en lille forfriskning i våbenhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste