Aronia-festival på Staudeengen
17. og 18. august står der på ny ”Aronia-festival” på programmet på ”Staudeengen” ved Gundersted.
GUNDERSTED: 17. og 18. august står der på ny ”Aronia-festival” på programmet på ”Staudeengen” ved Gundersted.
Weekenden igennem kan interesserede se sig omkring i den himmerlandske terapihave - og orientere sig nærmere om aroniaplanten og aroniabærrets positive effekter.
Planteskoleejer Hanne Rasmussen fortæller selv i forbindelse med arrangementet om, hvordan aroniasaft har været med til at hjælpe hende tilbage til livet, efter at hun som bare 54-årig blev ramt af en blodprop i hjernen og måtte kæmpe for at genvinde både tale-, førlighed og balance.
Også læge Jerk W. Langer medvirker aktivt i forbindelse med Aronia-festivalen. Han holder et spændende, levende og humoristisk foredrag om sundhedsbegrebet ”at leve antiinflammatorisk”.
Mad og drikke kan købes til rimelige priser.