Amin Jensen optræder med onemanshow i Biecentret
Kan opleves på mandag klokken 13.30 i Hobro
HOBRO: Alsidighed er nøgleordet i Amin Jensen one-manshow, som han optræder med i Biecentret i Hobro mandag 16. september kl. 13.30.
Showet består af vitser og personlige bekendelser fra Amin Jensens privatsfære, krydret med en imponerende alsidighed ud i det musikalske.
Han imiterer elskede danske kunstnere som Povl Dissing, Flemming ”Bamse” Jørgensen og Bjarne Liller og leverer forrygende næsespillende mundharmonikaspil til numre som ”O Sole Mio” og ”Nessum Dorma”, hvor Amin beviser, at han også mestrer opera.
Billetter købes i Biecentret.