Poul Duedahl - holder foredrag i Dr. Ingrid Hallerne, når Farsø Lokalhistoriske Arkiv lørdag fejrer 50 års jubilæum. Arkivfoto
Livet her

50 års-jubilæum i lokalarkiv

Poul Duedahl - holder foredrag i Dr. Ingrid Hallerne, når Farsø Lokalhistoriske Arkiv lørdag fejrer 50 års jubilæum

14. november 2019 kl. 10:30

FARSØ: Farsø Lokalhistoriske Arkiv har i årevis været leveringsdygtigt i lokalhistoriske fakta, når andre foreninger i lokalområdet har kunnet fejre runde mærkedage.

Lørdag 16. november er det lokalarkivet selv, der fejrer jubilæum.

Et halvt hundrede år har arkivet i Farsø efterhånden på bagen, og det markeres lørdag fra morgenstunden med et lille jubilæumsarrangement i Dronning Ingrid Hallerne.

Arkivet byder indledningsvis på kaffe, hjemmebagte boller og en Kræn Spillemand-bitter.

Derefter vil der være udnævnelse af æresmedlemmer og præsentation af et særligt jubilæumsskrift. Foruden en helt ny bog om ”FARSØ før og nu”, som om føje tid sikkert vil være at finde under en hel del juletræer i Farsø og nærmeste omegn.

Som et særligt indslag i forbindelse med jubilæumsfestlighederne byder Farsø Lokalhistoriske Arkiv på foredrag v. Poul Duedahl, der har skrevet flere historiske bøger, bl.a. ”Velkommen på bagsiden – Danmarkshistorien på vrangen”, der blev Årets Historiske Bog 2018.

Poul Duedahl fortæller i sit foredrag levende om de mennesker, der normalt ikke får mange ord med på vejen i historiebøgerne, inden arrangementet afrundes med en sandwich og almindeligt, hyggeligt samvær.

Annonceret indhold

Nyeste