Billede beskrivelse

50-årig betjent stak i løb efter ung knallertkører

16-årig kunne ikke slippe væk fra ordensmagten - hans knallert var udboret, og desuden var den ikke forsikret

01. marts 2022 kl. 09.43
Opdateret kl. 13.29

En midaldrende betjent beviste, at han stadig er topform, da han mandag formiddag ved 11.40-tiden satte i spurt efter en 16-årig ung mand, der var stukket af til fods fra sin udborede knallert i Aars.

Den ældre betjent løb efter den unge mand fra Søndergade via Præstegårdsvej til Oustrupvej i Aars, hvor det endelig lykkedes betjenten at få en klo i ham.

Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen, vagthavende ved Himmerlands Politi, blev den unge mand derpå taget med tilbage til den knallert, han efterlod på Søndergade.

Den unge mands knallert havde fejl og mangler, var "konstruktivt ændret"; dvs. udboret, så den kan køre hurtigere end tilladt, og desuden var den ikke forsikret.

Den 16-årige var ikke den eneste knallertkører, som politiet havde i søgelyset mandag formiddag i Aars. To unge blev snuppet for at sidde på samme knallert og kan se frem til en bøde.

Det var, da politiet passede disse to unge op, at den 16-årige kom kørende på knallert, og politiet også ville have en snak med ham.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste