Barnets Blå Hus modtager pris på 15.000 kroner
AARS: Andelskassen hylder Barnets Blå Hus i Vesthimmerland og tildeler stedet bankens ”Sammen kan vi mere-pris 2026” i aktionærkreds Østjylland.
Med prisen følger 15.000 kr., fortæller Andelskassen i en pressemeddelelse.
På Andelskassens aktionærmøde 3. marts i Tinghallen i Viborg uddelte banken traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere-priser”.
Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.
I indstillingen, som Andelskassen modtog på Barnets Blå Hus, står der:
- De gør så godt et stykke arbejde for børn og familier, der er ramt af misbrug. Barnets Blå Hus er et gratis behandlings- og støttetilbud for børn og unge i alderen 0-20 år og deres familier, som lever med udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug.
Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Østjylland var der god mad, valg til aktionærråd og et foredrag ved tidligere håndboldstjerne Lars Christiansen på programmet.
Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken.
Her fortalte bankdirektør Alma Lund Høj blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank - i daglig tale Andelskassen - i februar præsenterede et tilfredsstillende årsregnskab for 2025.
Mødet var for aktionærer i aktionærkredsene Øst- og Midtjylland, og det var det første af fire aktionærmøder, der alle afholdes i marts.
Der deltog ca. 450 aktionærer til mødet.