Billede beskrivelse

Truede mand i ventesal - nu er han fængslet

En 35-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for trusler på livet og for at modsætte sig anholdelse

28. november 2022 kl. 10.22
Opdateret 29. november 2022 kl. 08.45

FREDERIKSHAVN: En 35-årig mand er mandag morgen blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have truet en anden mand på livet i DSBs ventesal på Havnepladsen i Frederikshavn.

Det oplyser politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Truslerne skete søndag kort før klokken 09.30, hvor den 35-årige - helt umotiveret - gik ind i ventesalen og truede en 31-årig mand med en kniv. 

De to mænd har ingen relationer til hinanden.

Den 35-årige blev kort tid efter anholdt et stykke fra ventesalen, men det gik ikke stille for sig. Han havde ikke tænkt sig at lade sig anholde frivilligt, og derfor er han nu også sigtet for at modsætte sig anholdelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste