Seneste nyt
Billede beskrivelse

Planerne om en ny el-færge er kuldsejlet

25. august 2026 kl. 07.05

FREDERIKSHAVN: Molslinjen kommer alligevel ikke til at levere en ny el-drevet færge til ruten mellem Frederikshavn og Vesterø.

Det er ikke lykkes for Læsø Kommune at finde den nødvendige pose penge, og derfor er planerne gået i vasken.

Det skriver TV2 Nord.

- Det er meget afgørende. Læsø driver den næst-længste rute for kommuner. Vi har store færger på grund af farvandet, og vi har nået et mætningspunkt i år, hvor vi fik fuldt booket stort set alle afgange. Derfor har vi behov for en nye og større kapacitet, siger borgmester i Læsø Kommune, Niels Odgaard (K), til TV2 Nord.

Det er heller ikke småpenge, kommunen har skulle skrabe sammen. Ifølge TV2 Nord mangler der 300 millioner kroner for at kunne betale det tilbud, Molslinjen har stillet. Der mangler også 16 til 20 millioner kroner i årlige driftsudgifter.

Kommunen havde håbet, at staten ville dække differencen, men det ønskede man ikke. Staten skulle i forvejen bidrage med 25 procent af midlerne.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste