Tjek din kupon: Heldig nordjyde kan rende rundt med 1.000.000 kroner i lommen
FREDERIKSHAVN: Et sted i Nordjylland går der måske nogen rundt med en kæmpe sum penge liggende i tegnebogen - uden at ane det selv.
Der er nemlig gevinst på en lottokupon købt i Føtex i Frederikshavn. Ved den seneste Millionærtrækning blev der trukket to vindere af en million kroner. Den ene vinder er fra Randers, men den anden har ikke givet sig til kende endnu.
Kuponen er som sagt købt i Føtex i Frederikshavn, så hvis du har købt en kupon der for nyligt, skal du nok lige tjekke efter.