Glæde over aftalen er der hos fra venstre:  Michael Møller Nielsen (Ejer af Hjørring Synshal A/S) Leo Sørensen (Ejer af Hjørring Synshal A/S) og Mikael Morell (Adm. Direktør i DEKRA Bilsyn).
Livet her

Synshaller i seks nordjyske byer kommuner skifter ejer fra dansk til tysk

28. marts 2023 kl. 11:00
Opdateret kl. 18:52

DEKRA Bilsyn overtager pr. 1. april 2023 Hjørring Synshal A/S, som har seks synshaller placeret i Hjørring, Hirtshals, Pandrup, Skagen, St. Binderup og Sæby. 

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). 

Med overtagelsen af de seks afdelinger er DEKRA Bilsyn nu repræsenteret med 61 synshaller fordelt over hele Danmark.

Et fantastisk match

Direktør i DEKRA Bilsyn, Mikael Morell, er begejstret for overtagelsen af de seks synshaller.

- De to ejere, Michael Møller Nielsen og Leo Sørensen, har skabt en virkelig veldrevet forretning med kundefokuserede og kvalitetsbevidste synshaller, hvor den gode service og grundige vejledning til kunderne vægtes højt. Det passer perfekt ind i vores værdier og dna. 

Michael Møller Nielsen og Leo Sørensen fra Hjørring Synshal fortæller, at kolleger i branchens gode erfaring med det tyske firma var blandt årsagerne til salget til DEKRA.

- Flere af vores tidligere kolleger har solgt deres virksomhed til DEKRA Bilsyn, og vi har fået mange opfordringer til at gør det samme, og for os er DEKRA Bilsyn det rigtige match, fordi vi deler de samme værdier, siger Michael Møller Nielsen.

Og det sidste har været vigtigt, pointerer han.

- For os er det vigtigt, at vi på en tryg måde kan overdrage vores medarbejdere til en organisation, der vil det samme, som vi vil. 

De to tidligere synshalsejere fortsætter begge – sammen med alle andre medarbejdere – under DEKRA Bilsyns faner.

Annonceret indhold

Nyeste