Seneste nyt
Billede beskrivelse

Vendsyssel rykkede nærmere nedrykning efter stor nedtur

Elitesport Vendsyssel førte ved pausen, men tabte alligevel klart

30. januar 2021 kl. 16.35
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15.34

HÅNDBOLD: Elitesport Vendsyssel er stadig sidst i herrernes 1. division i håndbold, efter at det lørdag blev til et nederlag på 26-34 på hjemmebane til HEI.

Elitesport Vendsyssel gik ellers til pause foran med 15-14, men i kampens slutfase gik det helt galt. Vendelboerne havde stadig håb om point, da Niels-Jacob Thing otte minutter før tid reducerede til 24-26, men så scorede de østjyske gæster fem mål i træk og afgjorde kampen.

Sebastian Andersen blev Elitesport Vendsyssels topscorer med seks mål. Nederlaget betyder, at vendelboerne fortsat er sidst i 1. division med fire point.

Der er seks point op til TM Tønder på den 11. plads, der vil give kvalifikationskampe om forbliven i rækken, men Elitesport Vendsyssel har spillet tre kampe færre end sønderjyderne.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste