Arkivfoto: Claus Søndberg
Sport

Stort angrebstalent tager to år mere hos Frederikshavn White Hawks

Lucas Andersen har allerede i sin første sæson i det nordjyske imponeret stort på isen

23. januar 2021 kl. 14:33

ISHOCKEY: Lucas Andersen er faldet godt til, siden han i sommer skiftede fra Rungsted til Frederikshavn White Hawks, og nu ligger det fast, at den 21-årige forward fortsætter yderligere to sæsoner i den nordjyske ishockeyklub.

Med 26 point (15 mål og 11 assists) i 31 kampe, har Lucas Andersen i den grad vist sig frem hos White Hawks, men klubben ser stadig masser af udviklingsmuligheder hos den unge sjællænder.

I en pressemeddelelse fortæller Lucas Andersen om overvejelserne bag kontraktforlængelsen.

- Jeg er faldet utrolig godt til i Frederikshavn, og det giver noget ro på mig selv, at jeg ved hvad jeg skal de næste to sæsoner. Jeg er langt fra perfekt som ishockeyspiller, så jeg tror på, det er her, jeg kan udvikle mig yderligere, udtaler den unge forward selv.

Frederikshavn White Hawks lægger op til yderligere forlængelser af den danske stamme på holdet i den kommende tid.

- Som de fleste nok har bemærket, er vi i år hurtigere ude med offentliggørelsen af kontrakter for de kommende sæsoner. Det skyldes, at vi ønsker kontinuitet i truppen, oplyser klubben.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu