Billede beskrivelse

Frederikshavn-profil om udlandsdrømme: - Man skal aldrig sige aldrig

Christopher Frederiksen måtte i januar tilbage til Frederikshavn White Hawks på grund af familiære årsager

15. marts 2021 kl. 09.35

ISHOCKEY: I januar vendte Christopher Frederiksen tilbage til Frederikshavn White Hawks fra franske Les Gothiques fra Amiens.

Forwarden er en af de større profiler i Metal Ligaen, og derfor er det også nærliggende at tro, at selvsamme Frederiksen inden længe igen er væk fra høgenes rede.

- Man skal aldrig sige aldrig, men lige nu har jeg kontrakt for de næste to sæsoner. Jeg er glad for at være her og håber, at det kan blive godt, og at vi igen kan komme med, hvor det er sjovt.

For Christopher Frederiksen, er målet på sigt, at rødspættebyens ishockeyhold igen skal kunne mænge sig blandt toppen i Metal Ligaen.

- Det satser vi også på i år, men også de næste par år, hvor vi skal udvikle os til at blive en topbejler. Men lige nu er jeg glad for at være her og koncentrerer mig om kampen mod Esbjerg på tirsdag.

Frederiksen har endnu ikke afskrevet muligheden for, at Frederikshavn White Hawks kan avancere.

- Der er stadig fine chancer for at gå videre. Sidst vi spillede mod Esbjerg var vi også bagud med 0-2 i kvartfinalen, så vi er bestemt ikke afskrevet endnu. Vi kommer sultne til Esbjerg på tirsdag efter en sejr, siger han.

Esbjerg Energy venter igen tirsdag 17.50. En kamp, der spilles i Granly Hockey Arena i den vestjyske by.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste