Julian Jakobsen (th.) er med i landsholdstruppen til torsdagens kamp Norge. Arkivfoto: Claus Søndberg
Sport

Flere nordjyder i dansk landsholdstrup

Både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks bliver repræsenteret i torsdagens landskamp mod Norge

03. maj 2021 kl. 13:58

ISHOCKEY: Der er et stærkt nordjysk aftryk på den trup, som ishockeylandstræner Heinz Ehlers har udtaget til denne uges træningssamling i Hørsholm, hvor der torsdag også venter en kamp mod Norge.

Både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks er repræsenteret af to spillere. White Hawks' Christopher Frederiksen og Jesper Jensen er ligesom Aalborg Pirates' Julian Jakobsen en del af angrebsbesætningen, mens sidstnævntes klubkammerat George Sørensen er en af tre målmænd.

Derudover tæller truppen også Nicolai Meyer, Nick Olesen og Mathias From, der nu spiller i henholdsvis svensk og tysk ishockey, men alle har fået deres ishockeyopdragelse i Frederikshavn samt Oliver Larsen, der begyndte sin ishockeykarriere i Aalborg Pirates' ungdomsafdeling.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu