Butikschef Michael Kristiansen viser dden nye forretning frem. Foto: Michael Madsen
Shopping

VVS-Eksperten er kommet til Frederikshavn

I fredags åbnede VVS-Eksperten butikken på Toftegårdsvej 20

12. april 2021 kl. 09:37

FREDERIKSHAVN: Nu får både den private gør-det-selv-mand og den professionelle håndværker ekstra muligheder for at købe VVS artikler i Frederikshavn. Fredag åbnede den landsdækkende kæde, VVS-Eksperten en ny afdeling i byen, og allerede fra kl. 09.00 var der mange kunder i butikken.

Den nye afdeling på Toftegårdsvej 20, er en af tre nye afdelinger i Danmark, som kæden åbnede i sidste uge. VVS-Eksperten har nu i alt 34 butikker fordelt over hele landet.

- Vi har længe i kæden været opmærksomme på, at vi fik mange webordrer fra Frederikshavns-området, og vi har også mange kunder i butikken i Hjørring, der kommer fra Frederikshavn og Sæby, så vi mener, at der må være basis for en fysisk butik fortæller Michael Kristiansen, som er butikschef i Hjørring butikken og som også vil fungere som butikschef i Frederikshavn.

VVS-Eksperten ligger på Toftegårdsvej 20. Foto: Michael Madsen

Butikken i Frederikshavn får to fuldtidsansatte samt en lørdagsassistance, og kæden prioriter at have faguddannede ansatte.

- Det er vigtigt at vi kan give den rigtige vejledning indenfor både VVS-artikler og selvfølgelig især ved køb af varmepumper og pillefyr. Og især varmepumper som luft-til-luft eller luft-til-vand er der stor efterspørgsel på i øjeblikket. Det er en effektiv varmekilde, der kan bruges eller som supplement eller som erstatning af det varmesystem, man har i forvejen fortæller Michael Kristiansen.

VVS-Eksperten ligger på Toftegårdsvej 20. Foto: Michael Madsen

Mange er bekendt med VVS-Ekspertens store webshop, og den kan man også med fordel stadig benytte, da det er muligt at bestille til afhentning i forretningen, fremfor at få det sendt.

- Vi har et stort udvalg i forretning, og kan ellers skaffe hjem fra dag til dag til afhentning i butikken her på Toftegårdsvej. Vi har set frem til at åbne i Frederikshavn, og vi synes selv, det er en super placering her i vestbyen, hvor der i forvejen er mange forretninger der henvender sig til gør-det-selv folket, fortæller Michael Kristiansen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu