Hr. & Fru B. lukker i Frederikshavn og Hjørring. Her ses Jette Johansen foreviget i forbindelse med åbningen af butikken i Aalborg for fire år siden. Den butik fortsætter.
Tøjbutik lukker
Hr. & Fru B. lukker i Frederikshavn og Hjørring
FREDERIKSHAVN: Modetøjsbutikken Hr. & Fru B. lukker.
Lukningen sker til januar. En månedstid senere vil også butikken i Hjørring lukke.
Jette Johansen, som driver Hr. & Fru B. har herefter butikker i Sæby, Aalborg, Skagen, Randers og København.
- Lukningen skal ses som rettidig omhu. Flere og flere handler på nettet - og i foråret 2019 præsenterer vi selv en webshop, og det skal vi bruge nogle ressourcer på, fortæller Jette Johansen.