Billede beskrivelse

Tag til hyggelig halloween og lørdagsshopping

17. oktober 2023 kl. 06.00

Frederikshavn tager forskud på halloween og kombinerer det uhyggelige med det hyggelige i skolernes efterårsferie. Ugen igennem kan børnene opleve gru og gys ved Sort Knivholt på den gamle herregård, og på Sognefogedgården vil de tidligere beboere gå igen. Og på lørdag er der hyggelige børneaktiviteter i gågaden med bl.a. græskarudskæring, udklædning og ansigtsmaling.

Billede beskrivelse

I samarbejde med Rema 1000 på Kragholmen har Handelsforeningen FREDERIK sørget for bunkevis af græsker, som er klar på byens torvepladser. Her vil frivillige fra Skøje- og Sportsforening Nord samt 5. klasse fra Privatskolen Sæby være klar til at vejlede alle børn i udskæring af græskar.

Man kan enten tage sit udskårne græskar med hjem eller finde et godt sted i gågaden og dermed bidrage til byens halloween-udsmykning. Når man har skåret sit græskar, kan man udfylde en kupon og deltage i lodtrækning om tre FREDERIK-gavekort á 250 kr.

Billede beskrivelse

Byens handlende bakker op om lørdagseventen med masser af gode tilbud, og 10 af restauranterne er gået sammen om at tilbyde lokale madoplevelser til fast pris i både uge 42 og uge 43.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste