Billede beskrivelse

Susanne er klar med sin nye butik

27. februar 2026 kl. 19.02
Opdateret kl. 22.18

FREDERIKSHAVN: I dag fredag d. 27. februar kan Susanne Trangeled slå dørene op til den nye flotte Delikat-butik på Kløvervej i lokalerne, hvor der tidligere var Aftenstjernen.

Flytningen fra Havnegade startede i lørdags, da butikken lukkede, og så er der ellers blevet knoklet hele ugen.

Billede beskrivelse

- Det var en stor omgang, for vi skulle skille kølemontrer og kølerum af for at kunne flytte dem. Men jeg har haft en fantastisk hjælp af mine ansatte, familie og venner, og vi er næsten blevet færdige. Nu glæder jeg mig til at vise butikken frem for kunderne, fortæller Susanne Trangeled.

Billede beskrivelse

- På grund af vejret har det ikke været muligt at gøre inddækninger og logo på facaden færdigt, men nu ser det heldigvis ud til, at varmen kommer, og så går der ikke lang tid, før de kan komme i gang, siger hun.

Den nye beliggenhed skulle gerne give butikken større synlighed og lettere parkering.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste