Skoringen i Skagen lukker - et stykke familiehistorie er slut
SKAGEN: Efter et helt arbejdsliv med sko vil Helle Munk Hansen prøve noget nyt.
Ideen om at lukke skobutikken er slet ikke ny. Faktisk fik Helle Munk tanken for flere år siden, men så kom corona og bremsede den idé.
Men nu sker det. Helle Munk Hansen lukker Skoringen, som hun har drevet siden 1995, hvor hun overtog den efter sin far, skomager Gunnar Munk, der selv overtog butikken i 1977 og døbte den IG Sko. I’et repræsenterede hans kone Inga og G’et stod for Gunnar.
Så det er også et stykke familiehistorie, der nu lukker ned. Men Helle Munk Hansen er sikker på, at det er en god idé at sige stop nu.
- Det føles rigtigt i maven! Hvis jeg skal nå at prøve noget andet, inden jeg skal på pension om 10 år, skal det være nu, fortæller Helle Munk Hansen.
Hun understreger, at det er 100 procent af egen fri vilje, hun nu har truffet beslutningen om at sige stop. Det skyldes hverken økonomi eller andre udefrakommende årsager.
Hun har solgt sko, siden hun kom i lære i en skobutik i Aalborg som 18-årig, og er nu klar til at prøve noget helt andet.
- Det bliver vemodigt
Vi møder Helle Munk Hansen i butikken på Sct. Laurentii Vej en tidlig morgen. Hun er netop blevet færdig med at gøre butikken klar til at tage imod kunder.
Hvornår det endelig er slut med at sælge sko, ved Helle Munk Hansen ikke helt. Det afhænger af antallet af sko på hylderne. Hun gætter på, at det bliver engang i november og er sikker på, at butikken er helt lukket i december.
Til gengæld ved hun godt allerede nu, hvordan det bliver at låse døren ud mod gågaden for sidste gang: - Det bliver meget vemodigt!
At hun mener det, bekræfter øjnene, der bliver blanke, og stemmen, der ryster en smule. Efter en lille pause, fortsætter hun:
- Men jeg vil også glæde mig til at se, hvad livet bringer nu og til at få lidt mere tid sammen med familie og venner. Der er mange, som skal have et besøg.
Der er noget, der venter, derude
Når butikken er lukket, tager Helle Munk Hansen først en lille pause, men hun regner med, at hun skal i arbejds-tøjet igen engang i foråret. Spørgsmålet er bare hvor, det bliver.
- Jeg ved, at jeg ikke skal i hjemmeplejen, og at jeg ikke skal være selvstændig eller sælge flere sko! Men jeg tror på, at der er nogen derude, der kan bruge mit servicegen. Jeg håber, der er en, der har en god idé, og at vedkommende kommer og prikker mig på skulderen, siger hun.
Skosalget skal helst leve videre
Butikslokalerne og den medfølgende 180 kvm store lejlighed på første sal er sat til salg, men selv om der har været henvendelser, er der endnu ikke noget, der er faldet på plads.
Hvis det kniber med at finde pengene til at købe hele ejendommen, der det også muligt at nøjes med at leje butikken.
Helle Munk Hansen håber, at nogen har lyst til at drive butik i lokalerne og meget gerne en skobutik.
- Det er vigtigt med konkurrence. Det er godt for butikken, kunderne og ikke mindst byen. Den tilbageværende skobutik i Skagen kan ikke opfylde alle kundernes behov. Der skal jo være sko til folk fra 1-100 år i forskellige former, farver og mærker. Nettet er ikke nogen erstatning - det er vigtigt at prøve sko, inden man køber dem, slår hun fast.
Hun kan sommetider være bekymret for Skagens erhvervsliv og håber, at der snart kommer nye kræfter til.
- Mange erhvervsfolk er oppe i årene. De kan jo ikke blive ved. Desværre hænger personale i butiksfaget ikke på træerne. Der er mange, der ikke gider de anderledes arbejdstider. Men dem, der gider, får rigtigt meget igen.
Flere generationer foran disken
Helle Munk Hansen bliver berørt ved tanken om, at det ikke bare er butikken, men også hendes kunder og personale, hun snart vinker farvel til.
- Det har været skønt at gå på arbejde og møde de dejlige kunder fra deres første par sko. Nu kommer de med deres børn, der skal have deres første sko. Jeg elsker at snakke med folk - Skagen er jo en by, hvor alle kender alle. Men det er ikke kun skagboer, der kommer i butikken. Rigtigt mange turister kommer her år efter år.
Det er blevet tid til at åbne butikken, og inden Helle Munk Hansen når at låse døren op, står en dame i 50’erne klar til at blive lukket ind for at se, om hun kan gøre et godt køb.
Hun er fra København og bekræfter Helle Munk Hansens udsagn om, at mange turister er gengangere. Hun har været i butikken mange gange, og husker den også fra sin barndom, hvor hun kom i butikken med sin mor.
- Men var der ikke mere brunt dengang? spørger hun, og det kan Helle Munk Hansen grinende bekræfte.
- Det var alt i 70’erne jo!
Kunden finder ikke noget, der frister. Selv om priserne er skruet ned, gælder det samme også udvalget. Der er ved at være god plads på hylderne, så det er tydeligt, at butikkens dage er talte.
Det er Helle Munk Hansen arbejdsliv dog ikke.
- Jeg går ikke i stå, og jeg bliver også i byen. Der er folk, der tror, at nu flytter vi nok fra Skagen, men det kunne jeg ikke drømme om, smiler Helle Munk Hansen.