Billede beskrivelse

Skagen El-Scooter Service har fået mere plads og ny adresse

Skagen El - Scooter Service der tidligere lå på Håndværkervej 6, er flyttet til Kuttervej 15

06. maj 2021 kl. 10.07

- Mange af mine kunder ved ikke, at jeg er flyttet og kan ikke finde mig, fortæller indehaver Leif Diget Jacobsen, der tidligere havde sit firma på Håndværkervej 6. Bygningen er nu solgt til VVS installatør og Entreprenør Dennis Madsen.

Billede beskrivelse

- Jeg er flyttet ned til havnen, hvor jeg har lejet mig ind i nogle lokaler på Kuttervej 15, siger Leif Diget Jacobsen, der er tidligere malermester og havde egen farvehandel på Håndværkervej.

Leif solgte malerforretningen i 2003 og startede med salg og service af scootere for 15 år siden, og har gennem årene erhvervet sig stor erfaring med el-scootere og fået opbygget en stor kundekreds.

Billede beskrivelse

- Nu har jeg lejet mig ind i nogle store flotte lokaler på 200 m2, hvor der plads til både udstilling og værksted, fortæller Leif.

I udstillingen har Skagen Scooter Service altid et stort udvalg af både nye og brugte el-scootere.

- Det er mest brugte vi sælger, forklarer Leif. - Jeg sætter de brugte i stand så de står som nye. Ikke en ridse kan man finde på dem - jeg er jo tidligere malermester, siger han med et smil.

Billede beskrivelse

- Og hvis man er så uheldig, at have en el-scooter som er gået i stykker, kan vi også hjælpe med reparation af den. Og jeg kører gerne ud til kunderne. Men i det nye værksted, er der alt hvad jeg skal bruge, også til større reparationer. Så der er man altid velkommen, slutter Leif Diget Jacobsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste