Salget af gavekort har rundet 4 millioner
Det populære gavekort som både kan anvendes i butikker, spisesteder og til oplevelser på Læsø samt i Sæby og Frederikshavn fortsætter væksten
FREDERIKSHAVN: Kunderne vil gerne handl lokalt og købe vores populære elektroniske gavekort til 3 destinationer og over 200 modtagersteder. Sådan lyder det fra Dan Kobberup. handelschef i FREDERIK, Handels- og Virksomhedsforening, i en pressemeddelelse.
- Vi er gået ind i slutspurten hvor over 30% af årets salg historisk er i november og december, så det er dejligt at status per 6 .december viser et samlet salgs indeks på 115.
I toppen af gavekortssalget ligger Føtex fortsat med stabil føring med en salgsomsætning på over kr. 1.4 mio.
FREDERIKs eget kontor indtager 2. pladsen og har netop rundet kr. 1 mio. så der er travlhed med salg til områdets virksomheder, foreningsliv samt personaleforeninger som bl.a. er fra Round Table, Scanel Klub342, Spar Nord, Falck Frederikshavn ”Spætten” og Sparekassen Vendsyssel mfl.
I Sæby er det Kon-Tur som har solgt flest gavekort, stærkt forfulgt af Meny og på Læsø er det Min Købmand som har solgt flest efterfulgt af Super Brugsen i Byrum.
FREDERIKs elektroniske gavekort har eksisteret siden 2006 og det har siden jf. regnskabet 2019 lokalt genereret en omsætning på hele kr. 53.118.979 mio.
- Vi sætter stor pris på at både Læsø og senest også Sæby Handel siden august har valgt at indgår i et strategisk samarbejde, så vi sammen kan sikre omsætning bliver i vores område. Samarbejdet er ligeledes en styrkelse af gavekortet og gør det mere attraktivt for kunderne som kan vælge mellem tusindvis af produkter og oplevelser.
- Det er flere modtagersteder end både Aalborg City og Hjørring Handel kan tilbyde kunderne med deres gavekort afslutter handelschef Dan Kobberup.