Sofia og Kris glæder sig til at flytte til den flotte nye biograf i februar. Foto: Michael Madsen
Shopping

Så er der igen film på det store lærred

Næste år bliver det bare mega, meget større i den nye store sal på Værkergrunden, når Palads rykker ind i den nye bygning

21. maj 2021 kl. 13:30

FREDERIKSHAVN: Efter restriktionerne er blevet lempet, er det nu igen tid til de store filmoplevelser i biografens mørke, sammen med andre filmelskere.

- Det er så dejligt at være i gang igen. Vi kan mærke, at folk virkelig har savnet at komme i biografen, og vi har også savnet dem.

Billetsalget har under corona holdt flyttedag, så billetter nu sælges fra kiosken. Foto: Michael Madsen

- Vi har heldigvis nogen rigtig gode åbningsfilm at byde på. Og vi oplever ingen problemer med det praktiske omkring coronapasset, og gæsterne har fuldstændig styr på det, men jeg er sikker på at vi mister nogle af de spontane biografgæster, fortæller Kris Søgaard Pedersen, som driver Palads Teatret sammen med sin kone Sofia Rafn.

Palads Teatret snart premiere på den nye Afdeling Q film - Marco Effekten, som denne gang er med ændringer i rollebesætningen, da Ulrich Thomsen overtager Nikolaj Lie Kaas’s rolle som Carl Mørck og Zaki Youssef erstatter Fares Fares i rollen som assistenten Assad.

Der er premiere torsdag d. 27. maj

- Det bliver spændende, hvordan folk tager imod Ulrich Thomsen som Carl Mørck. Jeg er nu sikker på, at han er god til at spille en rigtig gnaven strømer, fortæller Kris.

Den nye Afdeling Q film, Marco Effekten, som har premiere d. 27. maj, er der store forventninger til. Foto: Michael Madse

Det er i det hele taget de danske film, som i 2020 sæsonen har været med til at hente folk til biograferne.

Film som Druk og Retfærdighedens Ryttere var storsælgere – og Biografklub Danmark har også haft mange danske film på programmet.

Sommerens nye premieredatoer i Biografklub Danmark er i øvrigt netop blevet opdateret på deres website.

- Vi har et par nye udenlandske film som The Father og Fast&Furious 9, men ellers glæder jeg mig til efteråret, når de store filmstudier sender de film på markedet, som de har haft liggende i skuffen under corona.

- De har ventet på at et store publikum igen var klar.

- Vi kan bl.a. glæde os til Ternet Ninja 2 i august, den nye Dune samt den en ny James Bond film, siger Kris Søgaard Pedersen.

Selv om biografen har været lukket, har biografparret haft forrygende travlt med deres fremtidsplaner.

2022 bliver et spændende år for Palads Teatret, når de efter planen i februar, åbner en topmoderne biograf, i bunden af det ene højhus på Værkergrunden.

- Vi har haft vildt travlt med planlægningen af den nye biograf i de sidste par år.

- Vi har været rundt i Danmark og udlandet for at hente inspiration til indretning, og så er der bare masser af praktiske opgaver i forbindelse med byggeriet.

- Vi kan godt love at det bliver Danmark’s fedeste biograf.

- Vi får et lærred, som er større end det de har i Imperial biografen i København.

CenterVagt er en ny dansk komedie, instrueret af Rasmus Heide, som også har instrueret Blå Mænd. Foto: Michael Madsen

- Den store sal bliver på 650 m2 – det er fire gange større end den nuværende store sal med de lækreste stole, som ikke tidligere er set i nogen biograf i Danmark.

- Men det skal ikke kun være stort for at være stort. Vi arbejder på at der skal være hyggeligt i salene og foyerområdet, fortæller Sofia Rafn.

- Det bliver helt sikkert vemodigt den dag, hvor den sidste film spiller her i biografen.

- De her lokaler har været mit andet hjem, og jeg er kommet her altid.

- Jeg kravlede rundt mellem stolerækkerne som lille dreng, når jeg hjalp med oprydning, så der er mange følelser på spil.

- Men det er det helt rigtige tidspunkt for os at komme videre.

- Det er svært at forbedre mere på de nuværende lokaler, og hvis vi gerne vil drive biograf om 10 år, så er det her den helt rigtige beslutning, fortæller Kris Søgaard Pedersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu