Profil Optik bedste butikskæde
Prisen som ”Årets bedste butikskæde” er igen i år blevet uddelt efter afstemning blandt de danske forbrugere.
Denne gang gik prisen til Profil Optik, der vandt flere af afstemningens priser.
Hos Profil Optik i Frederikshavn er de glade for den store opbakning fra de mange kunder, som hver dag lægger vejen forbi butikken. Det er dem, som medarbejderne hver dag forsøger at hjælpe bedst muligt.
- Vi er utroligt glade for kundernes støtte og opbakning. Prisen er et kæmpe skulderklap til os, der hver dag møder de lokale kunder ude i butikkerne. Det næste år vil vi bestræbe os på at gøre det endnu bedre for dem, så vi forhåbentlig kan genvinde prisen, understreger Karsten Bæk, butikschef for Profil Optik i Frederikshavn.