Katrine Trekær Bech flytter sin salon til den tidligere øjenklinik i gården bag Smørgåsen. Foto: Michael Madsen
Shopping

pHAIRfect flytter ind i egne lokaler

16. juni 2021 kl. 07:00

Nu kommer der igen liv i den tidligere øjenklinik, der ligger i gården bag Smørgåsen. Katrine Trekær Bech, flytter sin frisørsalon pHAIRfect fra Den Syvende Himmel til de helt nyrenoverede lokaler.

- Jeg har været utrolig glad, for samarbejdet med pigerne i Den Syvende Himmel, men jeg havde brug for mere plads for at følge udviklingen

- Jeg faldt for lokalerne, hvor der senest var øjenklinik. Det er nogle lyse og lækre rum som er ca. dobbelt så store som mine nuværende lokaler, og de bliver renoveret helt efter mine ønsker fortæller Katrine.

Der knokles for at gøre lokalerne klar, så der kan åbnes d. 23. juni. Foto: Michael Madsen

Den nye salon ligger med adresse på Tordenskjoldsgade 9G, men indkørsel til adressen, sker fra Kirkegade.

- Vi ligger selvfølgelig en smule gemt, men det tror jeg ikke er noget problem. Vi kan nemt nås på gåben fra gågaden, gennem smøgen ved Smørgåsen. Til gengæld får vi vores egne kunde-parkeringspladser lige udenfor døren. Og jeg håber selvfølgelig at alle mine trofaste kunder flytter med og nye kan finde os smiler Katrine.

Det større lokale giver mulighed for ekstra plads mellem arbejdsstationerne, og et bedre venteområde, men Katrine ligger stor vægt på, at det stadig skal være hyggeligt og roligt at komme i salonen. Udover Katrine finder man også frisør Pernille Bach Simonsen, og de større lokaler giver også mulighed for på sigt, at udvide medarbejderstaben yderligere.

Katrine Trekær Bech har ansat Pernille Bach Simonsen som frisør i salonen. Foto: Privatfoto

- Vi har haft en pæn tilgang af kunder den seneste tid og jeg vil da ikke afvise, at vi på sigt måske kan blive en frisør mere. Men nu glæder jeg mig bare til at blive helt færdig og komme i gang i de nye lokaler, og så må vi se når der er gået lidt tid fortæller Katrine.

Salon pHAIRfect holder lukket 21. og 22. juni for at flytte møbler og inventar fra de gamle lokaler, og åbner onsdag 23. juni.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu