Ole Frydkjær Thomsen har været optiker i 30 år og indehaver af Thiele i Frederikshavn de seneste 15 år. <i>Foto: Hans Sejlund</i>
Shopping

Optiker gennem 30 år: Her er Oles brændstof

Ole Frydkjær Thomsen har været optiker i Thiele Frederikshavn i 30 år – de seneste 15 som indehaver.

11. september 2022 kl. 07:20

Thiele er Danmarks ældste optikerkæde, den eneste danskejede og tilmed kongelig hofleverandør, så der er noget at leve op til for de 83 butikker over hele landet. De fleste butikker er ejet af Thiele, men en femtedel af dem er selvstændige med en franchise-aftale. Det gælder Thiele i Frederikshavn, der åbnede i 1983.

- Det forpligter at hedde Thiele. En virksomhed bliver kun 205 år gammel, hvis produktet, fagligheden og ordentligheden er i top, og man til stadighed forstår at udvikle forretningen. Det har Thiele gjort og dermed opnået et stort kendskab og forbrugertillid. Kunderne har tillid til, at vi er dygtige og dedikerede og til, at vi også er her i morgen, hvis der skulle opstå et problem med deres brille, siger Ole Frydkjær Thomsen.

Ole Frydkjær Thomsen præsenterer en ny brille for kunde Hanne Spandet. <i>Foto: Hans Sejlund</i>

Thiele er en moderne optikerforretning med egen import af brillestel og et meget bredt sortiment. Som kollegerne i branchen har man briller fra 495 kr. og opad, abonnementer på kontaktlinser og finansieringstilbud. Men der er også områder, hvor Thiele holder fast i de gamle dyder. Køber man briller hos Thiele, er det stadig all-inclusive – lige fra den gratis synstest til efterfølgende service som tilretning og nye næsepuder.

- Vi holder fast i den gratis synstest. Det skal ikke være den udgift, der afholder folk fra at få nye briller. Og den efterfølgende service er vigtig for, at kunden får maksimal glæde af sin brille, siger Ole Frydkjær Thomsen.

Gennem sin lange karriere har han bemærket, at voksne menneskers synssundhed er blevet bedre. Flere ser skarpere højt op i alderen, og det er et resultat af, at vi lever sundere. Der er modsat også en række livsstilssygdomme, som rammer synet, f.eks. diabetes. Men det bliver i dag opdaget tidligere og behandlet bedre, så synet bevares. 

Når det gælder børns syn, er der bekymring for, om den megen brug af mobiltelefon gør dem nærsynede. Ole Thomsen tror ikke på, at man kan få børn til at lade være med at bruge mobilen, men glæder sig over, at der foregår intens forskning i, hvordan nærsynethed kan modvirkes, bl.a. ved hjælp af særlige kontaktlinser.

- Det er generelt skønnere at være optiker, når folkesundheden er god, for så kan vi bedre hjælpe kunderne. Jeg hylder det gamle råd om motion, og at man helst skal være forpustet en gang om dagen. For det øgede blodomløb når jo også øjnene og gavner synet, slutter Ole Frydkjær Thomsen.

Annonceret indhold

Nyeste