- Vi kan klæde herrerne på med kvalitetsprodukter fra inderst til yderst fortæller Jon Jakobsen og Martin Albrechtsen. Foto: Peter Jørgensen
Shopping

Ny modebutik i Skagen klar til påsken: - Vi vil have god kvalitet til fornuftige priser

JM Clothing på Sankt Laurentii Vej bliver en modebutik til herrer, og efter planen slår de to mænd bag forretningen dørene op fredag 26. marts

25. marts 2021 kl. 10:15

SKAGEN: Der er godt gang i indretningen af den nye herretøjsbutik på Sankt Laurentii Vej 70, der efter planen åbner 26. marts.

Det er de to kammerater Martin Albrechtsen og Jon Jakobsen der står bag modebutikken JM Clothing ApS som primært henvender sig til mænd i aldersgruppen mellem 20 og 45 år, som sætter pris på klassisk modetøj.

Det er de to kammerater Jon Jakobsen og Martin Albrechtsen der åbner modebutikken JM Clothing i Skagen. Foto: Peter Jørgensen

- Vi kender hinanden fra Skagen, hvor jeg har arbejdet med tøj i flere år , mens Jon arbejder på Brøndums, fortæller Martin Albrechtsen.

- Vi er selvstændige og ikke en del af en kæde, så vi har muligheden for frit at vælge mellem mærkerne, og det synes vi er meget fedt.

- Vi kan klæde herrerne på med kvalitetsprodukter fra inderst til yderst. Vi vil gerne have god kvalitet til fornuftige priser.

- Vi kan klæde herrerne på med kvalitetsprodukter fra inderst til yderst fortæller Martin Albrechtsen og Jon Jakobsen. Foto: Peter Jørgensen

- Her i starten vil det være tøj fra Selected og Denim Project vi har på hylderne, men vi er stadig på udkig efter spændende brands, som ikke kan købes i andre butikker i byen, fortæller Martin Albrechtsen, som bliver den der primært kommer til at betjene kunderne i butikken.

Indretningen og interiøret som Martin og Jon selv har stået for, bliver primært lavet af genbrug, rå træborde og treller, for at give butikken sit helt eget præg.

- Der er fart på med indretning og indkøb, og vi er slet ikke kommet i gang med markedsføring. Men vi håber, at alle vil komme forbi for at se hvad det er vi har i butikken, fortæller Jon Jakobsen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu