Onsdag den 14. december overtager Martin Olsen købmandsrollen i REMA 1000 på Hjørringvej 37.
Shopping

Lokal REMA 1000 har fået ny købmand

07. december 2022 kl. 08:27

14. december skifter nøglerne til REMA 1000 på Hjørringvej 37 i Frederikshavn hænder.

Fremover vil Martin Olsen står i spidsen for butikken, som han overtager efter afgående købmand Mads Joest Væver.

Den kommende købmand er en erfaren og ambitiøs herre.

49-årige Martin Olsen er udlært i dagligvarebutikken Hals Storkøb tilbage i 1992.

Siden da har han arbejdet i forskellige dagligvarebutikker, ligesom han undervejs har været et smut væk fra dagligvarebranchen.

Men købmandsfaget har dog altid trukket i Martin Olsen, og nu er han klar på et nyt kapitel som købmand i REMA 1000:

- Det bliver godt at komme i gang, og jeg glæder mig til at byde frederikshavnerne velkommen i butikken. Min og butikkens medarbejderes ambition er at gøre butikken til kundernes fortrukne sted at handle deres dagligvarer, siger Martin Olsen.

Drømmen om at blive selvstændig købmand er nu endelig gået i opfyldelse for Martin Olsen, og med hans mange års erfaring har han planen klar for, hvordan han skal videreføre det gode arbejde i butikken:

- Jeg vil først og fremmest sørge for, at vores frugt- og grøntafdeling er indbydende og frisk. Og så vil jeg være synlig og tilgængelig for kunderne i butikken i hverdagen, siger den kommende købmand.

Martin Olsen bor i Vodskov sammen med sine kone Rikke, som også kommer til at være i butikken. Sammen har de tre børn - Carla, Frida og Selma.

Når fritiden ikke bruges sammen med familien, er Martin ofte ude at træne. Han er nemlig en ihærdig løber og har tidligere deltaget i diverse maraton- og ultraløb.

REMA 1000 på Hjørringvej 37 i Frederikshavn får altså ny købmand onsdag den 14. december 2022, hvor butikken holder lukket i forbindelse med overtagelsen.

Butikkens åbningstider vil fortsat være 7.00 - 21.00 alle ugens dage.

Annonceret indhold

Nyeste