NAME IT åbner snart en butik i Frederikshavn. pr-foto
Shopping

Kendt børnetøjsbutik åbner i Frederikshavn: Her skal den ligge

12. april 2022 kl. 21:05

Name It åbner snart i Frederikshavn - nærmere bestemt i Danmarksgade 70E.

Det fortæller Line Rønnow, der er distriktschef for Name It, Nordjylland.

Butikken er ved at blive gjort klar i halvdelen af de lokaler, som tidligere husede Danske Bank.

- Vi får 165 kvadratmeter, og vi håber at kunne åbne 19. maj - men vi mangler lige den endelige bekræftelse på det. Der er er del, som lige skal falde på plads, siger Line Rønnow.

Name It har 40 butikker landet over. Blandt andet også i Aalborg og Hjørring.

- Vi har talt om, at vi rigtig gerne ville til Frederikshavn i et par år nu. Faktisk siden vi åbnede i Hjørring. Og vi har kunnet fornemme i butikkerne i både Aalborg og Hjørring at kunderne efterlyste en børnetøjsbutik i Frederikshavn også.

I skrivende stund er håndværkerne i fuld sving med at shine lokalerne op.

Der skal blandt andet lægges nyt gulv og loftet ordnes, så der bliver mere luft.

- Vi glæder os vanvittigt meget til at åbne, og vi har allerede fået mange positive tilkendegivelser fra folk heroppe, fortæller Line Rønnow.

Af personale begynder de med en butikschef og en salgsassistent og dertil nogle timeansatte.

I butikken bliver der ført tre kollektioner, nemlig: NAME IT, LIL' ATELIER og LMTD

Historien bag Name It

NAME IT er en del af Bestseller, den internationale modekoncern, der står bag brands som Vero Moda, Jack & Jones, Vila, Only og mange andre.

Bestseller blev grundlagt i Danmark i 1975 af Troels Holch Povlsen og ledes nu af hans søn, Anders Holch Povlsen.

I dag er Bestseller til stede på 70 markeder over det meste af Europa, Mellemøsten, Canada, Indien og globalt via e-handel.

Bestsellers børnetøjsmærke startede som Exit i 1986 i Danmark og udvidede til flere europæiske markeder i løbet af 90'erne.

I 1996 blev NAME IT introduceret som et lille mærke til småbørn, og i 2008 blev Exit omdøbt til NAME IT på alle markeder på grund af varemærkerettigheder.

I dag sælges NAME ITs kollektioner på mere end 20 markeder, primært i Europa, der dækker behovene hos børn i alderen 0-12 år.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu