Billede beskrivelse

Nu rykker genbrug også ind under juletræet

16. november 2022 kl. 15.57
Opdateret 17. november 2022 kl. 09.19

Fra efterårsferien og frem til jul bliver der gradvist mere og mere rødt på hylderne hos Knudepunktet i Frederikshavn, der er en kommissionsbutik for genbrugsvarer. 

Det er julepynten, der kommer til salg, og her midt i november er der næppe en hylde, som ikke rummer en eller anden form for julepynt, juledekoration, julegave eller andet julet, og det er bare så hyggeligt, synes Mie Vajhøj, der driver Knudepunktet og har gjort det i godt seks år.

Billede beskrivelse

- Jeg kan tydeligt mærke udviklingen hen imod bæredygtighed og mere genbrug. Hvor genbrug tidligere mest var af nød, fordi man ikke havde råd til nyt, så er det nu blevet in at købe brugt. Folk tænker virkelig over klimaet og behovet for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Og den trend gælder også julen, siger Mie Vajhøj. 

- Det tog rigtig fart under coronakrisen, hvor folk rykkede sammen og dyrkede nærheden og traditionerne. Der er mange traditioner og gode minder forbundet med at pynte et juletræ, og for mange er det en stor glæde, hvis de kan finde noget julepynt, de havde som barn, men som siden er gået tabt. Og det er der god mulighed for her. Men genbruget er også rykket helt ind under juletræet i form af gaver. Brugte gaver kræver mere umage af giveren, for de kan jo ikke byttes. Men netop omtanken og kærligheden bag gør sådan en gave vidunderlig at modtage.

Billede beskrivelse

Mange af Mie Vajhøjs kunder fortæller sjove historier om deres forhold til jul og genbrug. Der er familier, som er blevet enige om at give hinanden genbrugsgaver. 

Der er unge piger, som har besluttet, at de i et helt år ikke vil købe nyt tøj og på sælgersiden er der familier, som har en fælles stand i min butik, hvor de sælger overskudsting og lader pengene gå i en fælles feriekasse.

Billede beskrivelse

Der er selvfølgelig også mange, der handler i Knudepunktet af økonomiske årsager, ikke mindst med de nuværende energipriser. Her kan du pynte et helt juletræ for 100 kr., og du kan fylde en pakkekalender uden at sprænge budgettet helt.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste