Butikschef Maria Rose og salgsassistent Emma Kammer åbner The Athlete's Foot fredag 3. marts.
Shopping

Nu er der dato på åbningsdag

11. februar 2023 kl. 10:00

Butikschef Maria Rose og salgsassistent Emma Kammer har udsigt til snart at komme ind i varmen i den ny sneakers-butik i gågaden. 

Håndværkerne arbejder på højtryk, og fredag 3. marts slås dørene op til den første The Athlete’s Foot i jylland nord for Kolding.

Maria Rose håber, at åbningen kommer i tide til, at årets konfirmander kan nå at købe deres favorit-sneakers til den store dag. De får i hvert fald et udvalg, de aldrig før har haft.

De to kvinder, som skal tegne butikken fremover, er begge frederikshavnere. Manden bag den ny butik, Kasper Kristensen, der også driver Intersport i Frederikshavn er ligeledes Frederikshavner med stort F.

Derfor sagde han nej til kædens ønske om at åbne i Aalborg. Han fik sin vilje, og nu åbner The Athlete’s Foot så i Frederikshavn.

Annonceret indhold

Nyeste