Niels Bro: Nu skal indkøbskurve og net fyldes, så vi for alvor kan få boostet sommerhandlen. Foto: Michael Madsen
Shopping

Niels Bro: Sammen genstarter vi byen

SATSNING: FREDERIK og formand Niels Bro er klar med en kampagne, der kan positionere Frederikshavn som handelsby

31. maj 2021 kl. 08:58

Efter Coronanedlukning og en virkelig hård start på året for rigtig mange erhvervsdrivende i Frederikshavn, er hele byen nu godt i gang med genåbning og i FREDERIK glæder man sig til en forhåbentlig god og lang sommer fyldt med oplevelser og omsætning.

Frederikshavn Kommune har bevilliget et helt ekstraordinært genstartstilskud til FREDERIK på 200.000 kroner - penge, der er øremærket aktiviteter og markedsføring, til fælles gavn og udvikling for hele Frederikshavn.

Derfor gennemfører FREDERIK en ekstraordinær markedsføringskampagne af vores by, ved at investere en del af midlerne i kampagne fra medio juni til og med august.

- Det er vores helt klare ambition, at sikre god sommer med masser af lokale kunder og ikke mindst både dags- og overnattende turister i vores hyggelige handelsby, understreger formand for FREDERIK, Niels Bro

Så skal byen genstartes michael@octomedia.dk

FREDERIK har i samarbejde med Det Nordjyske Mediehus og Kanal Frederikshavn planlagt at lave en rigtig stor og ambitiøs markedsføringskampagne på hele 350.000 kroner til afvikling i hele region Nordjylland.

Kampagnen bliver afviklet på alle typer medieplatforme - fra sociale og digitale medier til TV samt diverse print og radio platforme.

- Kampagnen kan dog kun afvikles i fuld skala, hvis vi finder yderligere samarbejdspartnere, som sammen med Frederikshavn Kommune, Det Nordjyske Mediehus, Kanal Frederikshavn og FREDERIK, vil bidrage økonomisk til denne for byen ekstremt vigtige genstartskampagne.

- Derfor går vi nu i dialog med hele byens erhvervsliv og håber potentielle samarbejdspartnere herunder lokale hoteller og kommercielle partnere vil tilkøbe ekstra synlighed i kampagnen, så vi i fællesskab kan løfte og forstærke byens sommerkampagne, fastslår Niels Bro.

Den massive og målrettede markedsføringskampagne indledes 17. juni og skal dermed bidrage til øge aktivitet op til sommeren.

Hele byens erhvervsliv inviteres ind som samarbejdspartner, og alle er meget velkomne til at rette direkte henvendelse til FREDERIK og hører mere om mulighederne.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu