Musikfest på Fisketorvet
Gang i Danmark på lørdag indledes med gratis sildebord til de hurtigste - og fredag er der kræmmermarked
FREDERIKSHAVN: Handels- og Virksomhedsforeningen Frederik hviler bestemt ikke på laurbærrene.
Ovenpå en virkelig travl julemandsweekend i gågaden er foreningen allerede klar med gang i Danmark nu på lørdag
Som altid sker det med Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen som ramme og denne gang er der virkelig lagt op til en super fest med gratis sildebord tild e første 100 gæster på Fisketorvet - venligst sponseret af Fridas.
Det gælder om at være på pletten til en tidlig frokost, his man vil have glæderne for ingenting.
Sildebordet indledes kl. 11,30.
Det gør udskænkningen også. Den er lagt i hænderne på Freddy’s, så det er også proffe folk, der ved hvordan en velskænket fadøl tager sig ud.
Samtidigt omdannes Fisketorvet til en rendyrket del af New Orleans, når East Harbour Jazz Band liner op til stemningsfuld jazz af bedste aftapning.
De spiller frem til 12.30 hvor legendariske Nice Little Pinguins på Fisketorvet
Uimodståelig live-energi og byder op til pop P som i Penguins.
Nice Little Penguins gæster Fisketorvs-scenen med 45 minutters inciterende musik - måske endda med bandets allerstørste
hit "Flying" der for længst har opnået evergreenstatus.
Nice Little Penguins har 26 på bagen, men spilleglæden er i den grad intakt.
Senere på dagen er der sommerjazz i Humlegården på Freddys Bar og fra kl. 16 er der livemusik med blandt andet XX.
Men allerede fredag er Frederik i sving.
Her kalder kræmmerchefen Søren Vegeberg nemlig til kræmmermarked på Fisketorvet.
Og han tør godt love, at der vil brede en duft af brændte mandler og popcorn.
- Og så har vi mange gode kræmmere, der altid er åben for en god handel, siger Søren Vegeberg.
Han oplyser at der stadig er enkelte ledige kræmmerpladser, så bugner ens garage af gode sager, så kan man bare ringe til Søren Vegeberg på 31212625.