Michael Kristiansen er den nye butikschef.
Shopping

Mangler du en stump - eller et helt pillefyr?

Kig forbi VVS-Eksperten. De åbner fysisk butik i Frederikshavn fredag 9. april

05. april 2021 kl. 06:00

Siden slutningen af januar har håndværkerne arbejdet intenst på at skabe rammerne for en fed VVS-Eksperten på Toftegårdsvej 20 i Frederikshavn.

Her mellem EN Byg og Skorstensgård slår VVS-Eksperten dørene til deres spritnye frederikshavnerafdeling op. Det sker fredag 9. april.

Den er med sine 650 kvadratmeter en tætpakket VVS-shop med fuldt sortiment.

- Vi har øget reolhøjderne en anelse, så vi har kunnet få flere hylder ind, og det betyder, at vi har alt, hvad kunderne måtte efterspørge, siger regionschef Lars Nyberg Nielsen.

Butikschef for den nye afdeling er Michael Kristiansen, som mange måske kender fra afdelingen i Hjørring.

Der arbejdes benhårdt på at få alt pakket ud.

Michael Kristiansen får ansvaret for begge afdelinger og vil dele sin arbejdstid mellem de to butikker.

- Jeg glæder mig i den grad til, vi slår dørene op fredag 9. april. Det bliver en virkelig festdag med alt, hvad der til hører - pølsevogn og meget mere, siger Michel Kristiansen.

Ud over butikschefen skal der bruges to fuldtidsansatte medarbejdere til at servicere kunderne i Frederikshavn.

Derfor har regionschefen været ude i markedet for at finde nye salgsmedarbejdere med solidt kendskab til VVS- og elartikler .

- Jeg har været så heldig at en af vore gode medarbejdere i Aalborg gerne ville til Frederikshavn og det betyder noget med erfaringen, når vi lægger fra land. Indkøring tager jo altid lidt tid, selv om det er folk, der kender hele sortimentet fra arbejdssituationerne, siger Lars Nyberg Nielsen.

Der har været arbejdet intenst med indretningen af butikken siden midten af marts og butikschefen forventer at få de sidste ting helt på plads i løbet af påskedagene.

- Vi er i hvert fald så klar, når dørene slås op fredag, siger Michael Kristiansen.

Regionschef Lars Nyberg Nielsen har fået sat et godt hold til butikken i Frederikshavn.

Når VVS-Eksperten etablerer sig fysisk i Frederikshavn er det fordi man kan se, at der er et kæmpe kundeunderlag.

- Vi kan se ud af vores online-salg, at der er rigtig mange ordrer, der går til Frederikshavn og det er da også baggrunden for at vi nu etablerer os fysisk i byen, siger Lars Nyberg Nielsen.så skal der ellers fyldes godt op på hylderne i den nyindrettede butik inden åbningen i april.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu