Shopping

Laurentius har grejet, hvordan de skal lave en god forretning

20. april 2022 kl. 14:11

Sct. Laurentius er Skagens skytsengel og byens kendte forretningsgade Sct. Laurentiivej er opkaldt efter beskytteren. Men Sct. Laurentius har siden 2014 haft endnu en dimension, nemlig ”Laurentius- gastronomisk grej”, som er beliggende på selv samme Sct. Laurentiivej. Forretningen er et bevis på, at det i Skagen kan lykkedes, at skabe en butik med gastronomisk grej, når man vælger, at gå sin egen vej.

- Da vi åbnede i maj 2014 var mange bekymrede for, om det virkelig kunne gå, at drive en forretning med specialvarer til køkkenet i Skagen. Men fra allerførste dag kunne vi mærke nysgerrigheden og igennem de sidste otte år har vi opbygget et lille univers, som skagboer, og byens mange gæster hygger sig ved at besøge. Vi har rigtig mange kunder, der vender tilbage – gang efter gang, fortæller Susanne Laursen, der ejer Laurentius sammen med Charlotte Eriksen.

Susanne og Charlotte har, som skagboer kendt hinanden i mange år og efter mange gode arbejdsår sammen tog de springet og åbnede Laurentius.

- Vi har den samme kemi og vi vidste, hvad vi ville. Vi ville ”træde ud af trædemøllen”, skabe vores eget og lave en sund, spændende og nærværende butik, som sætter nærværet og kunden i fokus.

Varerne i butikken håndplukkes og Susanne og Charlotte forsøger efter bedste evne, at finde de bedste og mest ærlige produkter. De vil altid have varerne i hånden, mærke om kvaliteten er der. Det gastronomiske grej købes hjem fra mange forskellige lande. Det kan være fajancefade fra Frankrig, knive fra Schweiz eller pander fra Frankrig.

Laurentius kan noget særligt. Når kunderne kommer ind i butikken første gang står mange bare helt stille og kigger.

- Kan vi hjælpe kunderne direkte i butikken har det 1. prioritet. Er der ønsker om special-varer, forsøger vi at finde en løsning. Mange varer bestilles specielt hjem til den enkelte kunde og Susanne Laursen og Charlotte Eriksen glæder sig over, at sende kunden en besked, når varen lande i Skagen.

Baglokalets mange håndskrevne sedler bevidner, at der er mange bestillinger på vej.

- Lige nu har vi mindst 100 sedler hængende og vi håber, at vi kan indfri kundernes ønsker, siger Susanne Laursen.

Susanne og Charlotte har helt bevidst ønsket at skabe ”en IT-fri zone”. De vil bruge deres liv på at tale med og vejlede rigtige levende mennesker ansigt til ansigt i en fysisk butik.

Og den indstilling er der mange, der gerne vil tage turen til Skagen for.

- Den anden dag havde vi et ungt par fra Midtjylland, som skulle have grej til deres nye hjem. Vi tager os tiden til at mærke efter og får dem hjulpet godt på vej med netop dé ting, som passer bedst til deres livsstil og deres hverdag, fortæller de.

Det kunne været oplagt at konkludere, at Laurentius er beskyttet mod dårlige tider af skytsenglen Sankt Laurentius. Men det ærlige svar, er at de to har knoklet i otte år, året rundt.

- Vi elsker vores arbejde. Når man som jeg og Charlotte ramler ind i hinanden i den del af livet, hvor vi har mulighed for at åbne en butik, som vi virkelig selv tror på og så lykkedes med det meget bedre end vi havde turde håbe på, ja så kan vi kun være taknemmelige. Så det er en kæmpe glæde, at vi tog springet. Vi satte alle sejl ind i otte år, syv dage om året og står i dag med en god og dejlig butik.

Susanne Laursen smiler på spørgsmålet, om de to privat har tid til at gå i køkkenet med grejet.

- Når vi bliver pensionister får vi tid til at mad. Men vi kan begge faktisk lave rigtig god mad og nyder det.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu