Billede beskrivelse

Jagt og fiskeri eller bare udeliv: Beklædningen er vigtig

27. marts 2025 kl. 06.01

FREDERIKSHAVN: De første grønne blade titter frem i skovbrynet, bækørreden har længe været lovligt bytte og forude venter bukkejagten. 

Forårsfornemmelserne har grebet alle naturelskere, herunder naturligvis også havefolk, bådejere, motionscyklister og alle der holder af at færdes i naturen. 

En ny sæsons vidunderlige oplevelser venter derude.

Så er det også tid at tjekke op på udstyret.

For du er jo derude på naturens præmisser, og vejret kan være meget omskifteligt her i foråret. 

Billede beskrivelse

Med det rigtige udstyr får du en bedre og mere behagelig naturoplevelse.

Hos Jagt & Fiskeri kan indehaver Hans Ole Petersen mærke, at interessen for udeliv og bevidstheden om at have udstyret i orden vokser år for år. 

Friluftsbeklædningen fylder stadig mere i forretningen, som besøges af mange andre end jægere og fiskere.

- Vi oplever en stor efterspørgsel på friluftsbeklædning af god kvalitet, og her har vi en række skandinaviske mærker, bl.a. det danske Deerhunter. Det er tøj, der holder i mange år, og som også egner sig fortrinligt til hverdags fritidstøj. Det er slidstærkt og beskytter godt mod vejrets luner, siger Hans Ole Petersen.

Billede beskrivelse

En del af oplevelsen 

Vil man nyde naturen, er vejret en del af oplevelsen. 

Men det behøver ikke være en ubehagelig del, for med det rette udstyr kan du holde dig både tør og varm uanset vejret. 

Billede beskrivelse

Med regntøj, naturligvis, men der er de senere år kommet stadig mere teknologi i beklædningen, så du også kan få tøj med indlagt centralvarme.

- Du kan få masser af elektrisk tøj, som holder dig varm, bl.a. handsker, strømper, såler, bukser, trøjer og jakker, som med strøm fra en powerbank kan levere varme i adskillige timer. Perfekt, hvis du sidder og venter på at få råbukken på kornet eller få isfuglen i kameraets søger. Så dur det jo ikke, at pegefingeren er stivfrossen, når øjeblikket er inde, fastslår Hans Ole Petersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste