Jack & Jones flytter fra Søndergade til Danmarksgade. Butikschef Jannick Olesen ser frem til åbningen. Foto: Bente Poder
Jack & Jones flytter længere ind mod centrum: - Jeg glæder mig
Tøjbutikken Jack & Jones har boet i Søndergade i Frederikshavn i 12 år, men nu er det tid til luftforandring.
Butikschef Jannick Olesen oplyser, at butikken flytter til Danmarksgade 75 A.
- Jeg glæder mig til at komme tættere ind mod centrum, siger Jannick Olesen.
Den nye butik i Danmarksgade åbner torsdag 19. oktober med gode tilbud, som også gælder fredag og lørdag.