Tobias Pedersen er klar med både samlemapper og samlekort, som udleveres når man handler i SuperBrugsen Sæby fra fredag morgen klokken 6.30 og helt frem til juleaften. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Shopping

Husk nu at få samlekortene med hjem

SuperBrugsen er klar med mapper og samlekort til Kometernes jul

11. november 2021 kl. 16:44
Tobias Pedersen er klar med både samlemapper og samlekort, som udleveres når man handler i SuperBrugsen Sæby fra fredag morgen klokken 6.30 og helt frem til juleaften. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen
I Kometernes Jul følger vi de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, som deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen
Nogle af de mere sjældne kort har to og tre stjerner. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen
Elias, Noor, Kirsten, Mathilde, Johannes og Mie bliver alle nogen, som vi kommer til at stifte bekendtskab med i årets julekalender, Kometernes jul, på TV 2. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen

Nu er det altså snart jul igen. Og om man er klar eller ej, tæller og gælder ikke, så på med julehumøret.

I SuperBrugsen Sæby er de helt klar fra fredag morgen 12. november, når butikken åbner klokken 6.30, for her starter muligheden for at samle kort til årets julekalender på TV 2: Kometernes Jul.

- Ingen jul uden en samlemappe og samlekort til Kometernes jul, fortæller Tobias Pedersen, som er souschef i SuperBrugsen Sæby.

- Vi har igen i år, efter successen med sidste års julekalender, Juleønsket, og forrige års julekalender Tinkas Jul, indgået endnu et samarbejde med TV 2.

- Derfor kan man fra i dag komme ned i butikken og købe samlemappen, forklarer Tobias Pedersen og forsætter:

- Man får én pakke med samlekort (der er fire kort i en pakke), hver gang man handler for ethundrede kroner i butikken. Og vi udleverer samlekortene helt frem til juleaften eller så længe lager haves.

Samlealbummet er fyldt med underholdning for hele familien med både lærdom, opgaver, opskrifter, gåder, viden og QR-koder, som linker videre til endnu mere underholdning og flere opdagelser.

Bagerst i samlealbummet kan man krydse af, så der er helt styr på, hvilke kort man mangler og jo flere stjerner et samlekort har, jo sjældnere er det. I år kan der nævnes Kvanteport A og B, Kasket, Buster Båster, Sikkerhedsboksen og Magilium, som nogle af de mere sjældne kort, som sikkert vil give ekstra jule-jubel blandt børnene, når pakkerne åbnes.

Så nu det er bare med at skynde sig og få ringet rundt til bedsteforældre, mostre og onkler, for at minde dem om, at de skal huske, at sige ja tak til pakker med samlekort til Kometernes Jul, når de betaler ved kassen i SuperBrugsen Sæby.

For måske, giver deres ja tak dig kortet Kvanteport A og B, Kasket, Buster Båster, Sikkerhedsboksen og Magilium, som alle er nogle af de mere sjældne kort med to og tre stjerner på.

For mon ikke vi alle kan bruge lidt spænding ved at samle kort og se om vi kan nå at få dem alle, inden det bliver jul. Om man er barn eller voksen, så er samlekortsjagten hermed sat ind.

Familiejulekalenderen, Kometernes jul, er startskuddet på det nationale videnskabsår 2022, hvor det er ethundrede år siden, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik. Julekalenderen er omdrejningspunktet for et stort samarbejde mellem TV 2, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og Nordisk Film Production.

I Kometernes Jul følger vi de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, som deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, idet Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9. Så nu gælder det om at samarbejde, for at få dem hjem. Fra hvert deres sted i universet må de fire børn nu arbejde mod tiden, naturlovene og en udspekuleret tech-guru for at blive genforenet før, det er for sent. Noor og Elias får hjælp fra deres lettere distræte fysiklærer Panda-Søren og den dedikerede forsker, Anna. Samtidig skal de skjule, hvad der er sket for både deres forældre og Astro Campens leder, Bolette-Henriette.

Det bliver en eventyrlig og kosmisk rejse, der bringer os fra Jorden til Planet 9, ind i laboratorier og ud i børnenes hjem, som giver os en medrivende fortælling om videbegær i vores forunderlige univers.

Budskabet og ledetråden i årets julekalender er klar: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan man mere, end man tror.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu