Så er det bare med at gøre sig klar til handlen
Shopping

Nu åbner Guffen i Frederikshavn: Danmarks første selvbetjente slikbutik

Frederikshavns lyserøde slikbutik åbnede i dag som selvbetjeningsforretning

15. december 2021 kl. 15:40

FREDERIKSHAVN: Så kom dagen, hvor forhænget blev trukket fra og byens nye lyserøde forretning åbenbarede sig.

Og det kunne næppe være bedre timet for hvis der er noget julen foreskriver, så er det hygge og søde sager.

Det nye butik ligger i Danmarksgade 49 og lyder navnet Guffen.

Det fungerer godt lød det fra de handlede, da vi kiggede forbi

Det er med al mulig sandsynlighed Danmarks første selvbetjente slikbutik og det er et projekt, der har groet i Brian Jensens for- og baghave gennem det seneste år.

Så den lyserøde farve er kendt af de fleste.

Butikken har været åbningsklar et stykke tid, men det har været sin sag at få al teknikken på plads til en selvbetjent slikbutik, der holder åbent fra 9-21 hver eneste dag.

- Det fungerer nu helt som vi kunne ønske os, og derfor har vi trykket på startknappen, siger Brian Jensen, der også driver Byens Stjerneskud, We Meat Burger og 2 Trin Op.

Ideen med ubemandede slikbutikker er kendt blandt fra Sverige, hvor de første vel har eksisteret i op mod 15 år.

Så er forhænget væk og byens første selvbetjente slikbutik er åben.

- Jeg har altid været fascineret af denne løsning med dens tekniske udfordringer, og nu er vi i mål, siger Brian Jensen.

Helt uden mandskab er butikken dog ikke.

Dels skal slikkummerne jo efterfyldes dagligt og så skal der jo også gøres rent flere gange om dagen.

-Nu skal vi bruge de første uger på at finde en arbejdsgang i det, siger Brian Jensen.

Forretningen er videoovervåget og der er placeret 40 kameraer, der følger aktiviteterne i butikken.

For at komme ind i butikken ringer man på et telefonnummer, som er angivet på døren, og døren åbner.

Så giver man sit telefonnummer, spritter af og tager handsker på, og så kan man gå i gang med at blande slik i poser eller i spande.

Derefter vejer man sit slik, og når man er tilfreds med mængden, kan man betale.

- Man kan ikke bruge kontanter. der skal bruges kort eller MobilePay, fortæller Brian Jensen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu