Seneste nyt
Billede beskrivelse

Glashuset synger på sidste vers

11. juni 2026 kl. 14.02

SÆBY: Af helbredsmæssige årsager besluttede indehaveren af Glashuset, Inge Frydkjær, sidste sommer at lukke sit livsværk på Gasværksvej 40A.

Glashuset har haft en reduceret åbningstid man-, ons- og fredag den seneste tid og solgt ud af resten af glasting med 70 procents rabat.

Ved udgangen af juni bliver det definitivt, at butikken lukker.

Det er med vemod, at Inge Frydkjær efter 18 år kan se enden på dette kapitel i sit liv.

Billede beskrivelse

- Jeg har heldigvis haft mange gode år med trofaste kunder i Glashuset, hvor det er gået op og ned, alt afhængig af, hvad der var på mode over årene, fortæller Inge.

Der har i alle årene været et kæmpestort udbud af unik glaskunst i den 150 kvadratmeter store butik, hvor der også var mulighed for at bestille specialfremstillede skilte og lignende.

- Vi har kunnet opretholde en fornuftig forretning, fordi vi altid søger at give kunderne en personlig oplevelse med god service og lave priser, pointerer Inge Frydkjær.

Efter butikslukningen bliver Inges næste udfordring at få gjort noget ved sin godt 60-årige nedslidte venstre skulder, inden hun tager nye udfordringer op.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste