Fredag 30. juli er der mulighed for at sommershoppe i udvalgte butikker frem til kl. 21. Foto: Peter Jørgensen
Shopping

Er du klar til sommershopping?

TEST SHOPPE-GENET: 30. juli har ti udvalgte butikker sommeråbent frem til 21

26. juli 2021 kl. 07:00

En række frederikshavnske butikker har slået sig sammen om at kreere en lang sommershoppingfredag.

30. juli går det løs, og det er ti butikker, der har valgt at skabe lidt ekstra sommerstemning med en udvidet åbningstid frem til 21.

Bag ideen står Kasper Kristensen fra Intersport Frederikshavn.

- Vi har mange kunder i byen netop nu. Jeg troede ikke, det kunne blive vildere end sidste sommer, men det er det blevet.

- Turisterne elsker at være her og synes, vi har meget at byde på.

- Derfor mener jeg omvendt, at vi bør kræse lidt ekstra ikke mindst for turisterne.

- Vi lever af at være her for vore kunder - og derfor kommer sådan en sommershoppingfredag alle til gavn, siger Kasper Kristensen.

Han understreger, at man aldrig kan gøre for meget i bestræbelserne på at tage vare på de turister, vi har.

- Vi skal huske at smede, mens jernet er varmt. Og det er det i shoppinglivet lige nu, siger Kasper Kristensen.

Ud over Intersport Frederikshavn deltager Jack & Jones, Lundberg FRH, Lædermagasinet, ONLY, Skoringen, Sport24, Sportmaster, SøndergaardF og Søstrene Grene i årets sommershopping 30. juli.

Dertil kommer selvfølgelig byens spisesteder, der står klar til at byde gæsterne på lokale madoplevelser sammen med byens pølsevogne, som har den populære ”Twin Dog” på tilbud hele fredagen.

Sommershopping arrangeres og markedsføres i parløb med FREDERIK.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu