Elministeren åbner sit showroom igen
Det er Morten Olivius der står bag Elministeren. Han byder igen indenfor i kontor og showroom på første sal i Søndergade efter en corona-nedlukning.
I showroomet er det italienske designere, der fylder mest. Italienerne er de skarpeste til at lave dekorative ting, begrunder Morten Olivius det med, men man finder også et udvalg af danske, norske og svenske brands.
- Elministeren.dk gik første gang i luften 1. juni 2003, fortæller Morten Olivius, der overtog webshoppen Elministeren.dk for 12 år siden.
Han har i det meste af livet beskæftiget sig indenfor belysningsbranchen til både private og erhverv.
- Med vores showroom vil vi gerne øge kendskabet til Elministeren og gøre det til en aktiv lokal lampeforretning. Her skal folk kunne komme op og kigge, og blive inspireret og samtidig få professionel rådgivning, fortæller Morten Olivius, der står for den daglige drift.
Det foregår for det meste i sin bil, når han kører Danmark tyndt for at besøge kunder og forretningsforbindelser.
Mortens Olivius søn Kirill var med sin uddannelse, som programmør fra Aalborg Universitet, ansat knap i 3 år. Et af fokuspunkterne var opbygning af webshop og website for projektmarkedet. Morten Olivius’ kone, Vera, har i de seneste 2 år styret webshoppen fra kontoret i Søndergade.
Større lokale projekter
Det er Elministeren, der står bag lyset på træbænkene på Pikkerbakken, belysningen ved Pumpestation tæt på REMA 1000 og Frederikshavns nye trafikterminal samt lyset ved trappen op til Værkergrunden. I Aalborg har Elministeren leveret lyset på Budolfi Plads. Kanalen Østerå mellem Musikkens Hus og den nye havnefront har også fået leveret lys fra Frederikshavn, og det samme gælder et stort Realdania-projekt i Aalborg Øst og stoppestederne til den ny letbusbane gennem Aalborg.
- Vi rådgiver blandt andet om farvegengivelse, kvaliteten af ”det hvide lys”, farvetemperatur, blænding, påvirkninger fra lyset og mange flere facetter. Ud fra en række kriterier, som defineres ud fra hvert belysningsprojekt, laver vi en anbefaling til valg af produkter.
Mange er ved at skifte fra de gamle pærer til LED belysning, og her vil Morten Olivius kunne rådgive. Og til udførelse af arbejdet kan Elministeren bruge sit store netværk til at finde den rigtige lokale installatører til projekterne.
Finder energi i lokale netværk
- Som medlem i Kattegat Erhvervsnetværk møder han nye mennesker og firmaer, som han aldrig havde hørt om før.
- Det er jo en styrke, at man torsdag morgen kan lære nye mennesker og forretninger at kende, fortæller Morten Olivius.
- Det kan man bruge aktivt overfor alle mulige andre og spille hinanden ind ved at henvise til hinanden. Man sidder der ikke for at trække på de andre, men også for at give, forklarer Morten Olivius.