Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ekstra 20 procent på alt gav stormløb på ophørsudsalg

26. januar 2024 kl. 16.00

Sportmaster-kæden er i gang med at trimme sin butiksstruktur i Danmark, og det går bl.a. ud over butikken i Frederikshavns gågade. Butikken lukker i slutningen af marts. 

I lørdags startede ophørsudsalg, og det fik kunderne til at strømme til. Der var nemlig ekstra 20 pct. rabat på de i forvejen nedsatte priser, med andre ord et super-udsalg.

- Det var især skiudstyr, kunderne gik efter, og her var der virkelig penge at spare. Men også de øvrige varegrupper havde godt salg. Det var dejligt at have butikken fuld af kunder, selv om det jo er på en trist baggrund, siger butikschef Jeppe Westfall Bruun.

Drøntravlt 

Ophørsudsalget hos Sportmaster kører frem til 22. marts, hvorefter eventuelle usolgte varer overføres til andre Sportmaster-butikker. 

Herefter er det slut for en af byens ældste sportsforretninger. Det betyder også, at butikschefen og hans personale skal ud og finde nye jobs.

- Hvad der lige skal ske, er der vist ingen af os der har nået at tænke særlig meget over. Vi har haft drøntravlt med udsalget, men det er klart, at vi skal på jobmarkedet, siger Jeppe Westfall Bruun.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste