Shopping

Det er cool med julegaver fra genbrugsbutikker

15. november 2021 kl. 17:00

Det er blevet cool at købe julegaverne i genbrugsbutikker, og flere og flere vælger også at købe julepynt og kalendergaver af genbrug.

Nogle af de mest populære varer op til jul, har i de senere år været familiebrætspil, mindre ting til kalendergaver og legetøj. Juletingende har altid været populære, men efterhånden køber folk også flere og flere gaver i genbrug.

I genbrugsbutikken Den Grønne Elling, hvor der er over 30 frivillige tilknyttet, fortæller Kirsten Pedersen som er frivillig:

- Vi sælger en del messinggaver for tiden. Og de er helt klart lettere, at sælge hvis de er nypudsede og står flot. Men også vore hjemmestrikkede Baby Born dukketøj sælger godt.

Hos Blå Kors Genbrug oplever de, at det er bøger, CD og DVD’er der er er populære gaveobjekter, men der sælges også en del julepynt, og mange gaver til børn købes der her.

Også hos Danmission Genbrug mærkes der en stigende interesse for, at købe og forære brugte ting i gave.

- Vores juleting har altid været populære, men efterhånden køber folk også flere og flere gaver i genbrug. Det kan være legetøj, porcelæn eller en taske, fortæller de hos Danmission Genbrug i Frederikshavn.

Det er blevet mere almindeligt at købe ind i genbrugsbutikkerne til jul og på den måde støtte genbrugstanken, og det er ofte stamkunder der kommer igen år efter år.

Mange vil gerne undgå, at fylde deres børns pakkekalendere med slik, og de kan finde mange fine småting i genbrugsbutikkerne.

Kunder der vælger at gøre deres gaveindkøb i genbrugsbutikker, kan også slippe for bytteræset efter jul.

Hvis gaven ikke passer, så kan man jo bare finde en anden som kan passe den, eller man afleverer den tilbage til genbrugsbutikken, og så bliver den igen en del af genbrugskredsløbet.

Genbrugsbutikkerne er også et godt sted at finde en lidt skæv og særlig gave og det giver langt mere mening at købe brugt. Med gaver købt i genbrug er man jo også garanteret at få noget unikt, og noget der er brugt tid og omtanke på at finde.

For familien med få midler er det mere af nød, at julegaverne må indkøbes i genbrug, mens genbrugsgaver for andre signalerer at man har tid, overskud og engagement.

Hvis din mor, søster eller veninde samler på et keramikstel fra 70’erne, der igen er blevet populær, så gør du lige en ekstra indsats for at finde sukkerskålen, der passer til.

Det giver gaven en ekstra værdi, og viser at man kender folk.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu