Der er rift om pladserne til konfirmand-events
Konfirmandtøjet til drengene, hvor det i år i høj grad er de blå habitter, der dominerer, er klar i alle størrelser hos Jack & Jones.
Og i februar-marts gennemfører butikken en række konfirmand-events, hvor konfirmanderne og deres forældre kan komme i butikken uden for den normale åbningstid. Så har personalet god tid til at vejlede i tøjvalget, og butikken byder selvfølgelig på snack og sodavand.
- Ved disse særlige lejligheder giver vi desuden 20 pct. rabat på alt i butikken, gratis dragtpose og goodiebag til alle, der køber tøj. Og vi har byttegaranti helt frem til kirken, siger butikschef Jannik Olesen.
Jack & Jones gennemfører i alt seks konfirmand-events, men to af dem er allerede fuldbooket. Du kan se datoer og tilmelde dig på butikkens facebookside.
Jack & Jones flyttede for nylig fra Midtpunkt til den nuværende placering i Danmarksgade, og det er butikschefen meget tilfreds med. Han oplever tydeligt et større kundeflow og tror på, at det navnlig i turistsæsonen vil være en fordel at ligge midt i gågaden.