Billede beskrivelse

De gik til Louis Nielsen og er der stadig

12. oktober 2023 kl. 16.45

Her midt i oktober er det 20 år siden optikerkæden Louis Nielsen etablerede en butik i Frederikshavn. Det var på Rådhus Allé, og der var tre ansatte. To af dem er stadig at finde i Louis Nielsen-forretningen, som i mellemtiden er flyttet til større lokaler i gågaden.

Charlotte Olivius og Anja Pedersen var med til at starte den ny butik og til at indrette de helt nye lokaler. Charlotte Olivius er optiker og medindehaver af forretningen i Frederikshavn. Anja Pedersen er optikerassistent. 

Sammen ser de tilbage på en fantastisk udvikling med en dynamisk og innovativ kæde i ryggen, som har bidraget til at gøre optikerfaget til meget mere end at måle syn og tilpasse briller og kontaktlinser.

- Især inden for sundhedsdelen af vores fag har vi rykket os meget på de 20 år. Med vores avancerede øjenscannere kan vi på et tidligt stadie opdage tegn på øjensygdomme. Vi stiller naturligvis ikke diagnoser, men vi kan opfordre kunden til at gå til øjenlæge, eller vi kan få vores scanning vurderet hos en af de øjenlæger, vi arbejder sammen med. Det giver en stor tryghed for vores kunder, forklarer Charlotte Olivius.

Billede beskrivelse

Butikken flyttede i gågaden

Også som virksomhed og arbejdsplads har Louis Nielsen i Frederikshavn udviklet sig stærkt i de 20 år. Fra at være tre medarbejdere i starten er der i dag 13 ansatte. Ikke mindst flytningen til gågaden i 2015 har bidraget til væksten.

- Vi fik en større butik, men først og fremmest en bedre placering. Her får vi mange kunder, som bare kommer ind fra gaden fordi de har set et tilbud i vinduet eller i reklamerne. Det oplevede vi sjældent på den gamle adresse. Og fordi vi er så mange ansatte og altid har optikere på arbejde, så kan vi ofte tilbyde strøgkunder en synstest med det samme eller lidt senere på dagen, siger Anja Pedersen.

Både Charlotte og Anja peger på den samme årsag til, at de er gået glade på arbejde hver dag i 20 år og regner med at gøre det mange år endnu, nemlig at det giver så meget mening at hjælpe mennesker, der har et problem. At hjælpe med noget, der har stor betydning for mennesker, nemlig synet.

Billede beskrivelse

Brugte briller i Tanzania

I Louis Nielsen-kæden er der tradition for både at hjælpe sine kunder og at hjælpe kunderne til at hjælpe andre med behov for briller. Louis Nielsen-kunder har i mange år doneret brugte briller til fattige mennesker i Afrika. 

Charlotte Olivius var for nogle år siden med i Tanzania med en sending brugte briller. Så lavede man synstest og fandt en brille, der passede i styrke. Louis Nielsen hjælper også lokalt, bl.a. sammen med Dansk Folkehjælp, hvor butikken donerer briller.

- Vi bakker også gerne op om lokale initiativer. Fx har vi lige haft lyserød lørdag i byen med indsamling til forskning i brystkræft. Vi donerede 20 kr. for hver brille, vi solgte i den uge, og det blev til 3100 kr., siger Charlotte Olivius.

Butikken har allerede fejret jubilæet i nogle uger med særlige tilbud, mens de to jubilarer fejres af kollegerne på fredag med lidt ekstra til frokost og fredagsbar efter lukketid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste